Konkurrenceholdet

 

Konkurrenceholdet i Delfinen er opdelt i 2 hold, og træningen er målrettet alle svømmere, som ønsker at forbedre sine færdigheder samt deltage i konkurrencestævner igennem året. Fælles for begge hold er, at vi skal have det rigtig sjovt både til træning og stævner, og at alle svømmere skal kunne udfordres og udvikles på deres individuelle niveauer.

For yderligere info om holdene, kontakt konkurrenceansvarlig Søren Bernt: tlf.: 31 63 35 35.

 

Aspirantholdet

Holdet består af klubbens gode og yngste svømmere, som har mod på at begynde at konkurrere mod andre svømmere. Her begynder man typisk, hvis klubbens trænere ser ens potentiale og opfordrer til, at man kunne prøve konkurrencesvømning. Svømmerne her er ofte fra 10 år og op, og træner 2 gange om ugen – tirsdag og torsdag i 1 time pr. gang. Aspirantholdet er niveauet under vores Konkurencehold og skal ses som holdet, hvor du prøver kræfter med stævner, samt får muligheden for at udvikle dig i hurtigere grad som ung svømmer. Holdet trænes til dagligt af Bo Erlandsen, som også i mange år har stået i spidsen for vores Konkurencehold. Bo er en meget dygtig teknisk træner og formår at skabe stor udvikling med de helt unge svømmere. Aspiranterne deltager sammen med Konkurenceholdet til de svømmestævner og mesterskaber som hører til DGI Fyn. Herudover kan aspirantsvømmerne også deltage på klubbens årlige træningslejr i efteråret.

 

Konkurrenceholdet
Holdet består af klubbens bedste og ældste konkurrencesvømmere. Her træner vi mandag, tirsdag, torsdag og lørdag – med en samlet tid på 5½ time i vandet om ugen, og derudover er der landtræning (styrke for kroppen). På Delfinens Konkurencehold har vi som sådan ikke nogen yngste alder, men man skal være en teknisk dygtig og stærk konkurrencesvømmer og klar til flere end 2 træninger om ugen. Holdet trænes til dagligt af Frederik Fournaise, som selv i mange år har svømmet på højeste plan, og nu er klar til at lære fra sig og give vores svømmere den bedste udvikling. Holdet deltager i svømmestævner og mesterskaber rundt omkring i landet i løbet af året. Holdet deltager ligeledes 1 gang om året på træningslejr.